Dagligdagen

Mens du bor på Børn- og Ungehus Hjørring - Døgn, vil vi gøre hvad vi kan, for at du bliver på samme skole og klasse, også selvom det ikke er en skole i Hjørring.

Det er en fordel, at du har en telefon, mens du bor her, så vi har mulighed for at komme i kontakt med dig. Har du nogle fritidsaktiviteter, må du meget gerne fortsætte med det, fx fodbold, badminton mm.

Mandag er der rengøringsdag, hvor du gør rent på værelset, enten alene eller med hjælp fra en pædagog. Det er også denne dag, hvor du får udbetalt lommepenge, som er mellem 30 og 250 kr afhængigt af, hvor gammel du er.