Hvad kan vi hjælpe med?

Inden du flytter ind her, har din sagsbehandler lavet en handleplan sammen med dig. Heri står beskrevet, hvad I er nået til enighed om, at du skal få ud af dit ophold her.

Denne handleplan danner udgangspunkt for samarbejdet mellem dig og os. På denne måde kan vi sammen nå i mål med de ting, der skal til for, at du bliver klar til et liv i egen bolig. Det er meget forskelligt, hvad det er for nogle ting, den enkelte har brug for hjælp til. Det kan fx være, at du har brug for hjælp til:

  • At styre din økonomi
  • At passe din skole eller beskæftigelse
  • At få det bedre med dig selv
  • At få mere mod på livet
  • At få vasket tøj og gjort rent
  • At få handlet ind og lavet mad

Herudover kan der være en hel masse andre ting, der kunne være godt at få hjælp til.